Begrænset hæftelse

Begrænset hæftelse betyder, at du som ejer af et selskab ikke hæfter med din personlige formue. Du hæfter udelukkende med den kapital, der er investeret i selskabet. I denne artikel kan du læse mere om, hvad begrænset hæftelse er, og hvilke virksomheder der opererer med denne hæftelsesform.

Når du stifter et selskab eller en virksomhed, er der forskel på, hvordan du hæfter, afhængigt af hvilken virksomhedstype du vælger. Hæftelsen kan have stor indflydelse på din privatøkonomi, hvis du ikke stifter et kapitalselskab med begrænset hæftelse.

I nedenstående afsnit kan du læse mere om, hvilken selskabsform du skal vælge, hvis du vil opnå begrænset hæftelse. Hertil også hvilke selskabsformer du skal undgå, hvis du ikke er villig til at løbe den risiko, der opstår, når du hæfter med din personlige formue.

Hvad er begrænset hæftelse?

Kort fortalt, betyder begrænset hæftelse, at du ikke hæfter med din personlige formue for den gæld, der eventuelt stiftes i et selskab. Som ejer vil din privatøkonomi således ikke blive indblandet i selskabets økonomi. Det skyldes, at selskabet anses som værende en selvstændig juridisk enhed.

Dine kreditorer kan derfor ikke gøre krav på, at du betaler med din personlige formue eller dine ejendele, hvis du opbygger gæld, som virksomheden ikke er i stand til at betale. Anderledes forholder det sig, hvis du har stiftet en personlig virksomhed, hvor du hæfter personligt – som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed.

Der er altså forskel på virksomheder og selskaber, selvom selskaber også kaldes for virksomheder. Starter du en virksomhed i form af et interessentskab sammen med en partner, hæfter I solidarisk. Det betyder, at den ene part hæfter for hele gælden med sin private økonomi, såfremt den anden ikke har mulighed for eller ikke ønsker at indfri sine gældsforpligtelser.

Ejer du derimod et selskab med begrænset hæftelse, hæfter du udelukkende med de værdier, der er i selskabet. Kreditor har derfor kun mulighed for at gøre krav på værdierne i selskabet, hvorfor din privatøkonomi ikke er på spil.

Værdierne i et selskab udgøres ikke udelukkende af kontanter. Det kan også være forskellige andre aktiver, der har en værdi. Dem kan kreditor derfor gøre krav på, såfremt der ikke er kontanter nok til at dække gælden.

Disse værdier kan eksempelvis være:

• Penge, der står på selskabets konto
• Ejendom eller depositum
• Inventar og møbler
• Apparater og maskiner
• Materiel

Grunden til, at det hedder begrænset hæftelse, er, at du som ejer stadig hæfter for den kapital, du har indskudt eller investeret i selskabet. I forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab, skal der indskydes et startkapital.

For anpartsselskaber er minimumskravet på 40.000 kr., mens det i aktieselskaber er 400.000 kr. Det betyder, at ejerne risikerer at miste den kapital, der er indskudt. Deraf navnet begrænset hæftelse.

Hvilke selskabsformer har begrænset hæftelse?

I Danmark opnår du begrænset hæftelse, når du opretter et kapitalselskab. De to selskaber, hvor du opnår begrænset hæftelse, er følgende:

• Anpartsselskaber (ApS)
• Aktieselskaber (A/S)

Herunder kan du læse mere om, hvad der karakteriserer de to selskabsformer.

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskabet har en minimumsgrænse for startkapitalen på 40.000 kr. Det betyder, at du skal indskyde 40.000 kr., hvis du ønsker at stifte et ApS. Der er mulighed for at indskyde andet end kontanter i forbindelse med stiftelsen.

Hvis du indskyder andet end kontanter, kaldes dette for et apportindskud. Et apportindskud kan bestå af andre aktiver og værdier, og det beregnes på baggrund af aktivernes aktuelle markedsværdi.

Anpartsselskabet er meget udbredt grundet den lave minimumsgrænse på 40.000 kr., hvilket gør, at det er en attraktiv selskabsform. Det skyldes, at man på baggrund af den begrænsede hæftelse udelukkende hæfter med de midler, der er indskudt ved selskabets opstart. Det kan også være værdier, der er investeret i virksomheden på et senere tidspunkt.

Et anpartsselskab deler ud over begrænset hæftelse en række andre fordele med aktieselskabet, der ligeledes er en attraktiv virksomhedsform. Den primære forskel på de to selskabsformer er kravet til startkapital, der er væsentligt højere for et aktieselskab.

Opret ApS, her.

Aktieselskab (A/S)

Hvis du ønsker at starte et aktieselskab, er det et krav, at du indskyder minimum 400.000 kr. i startkapital ved selskabets stiftelse. Der findes ikke lige så mange aktieselskaber som anpartsselskaber, hvilket formentlig skyldes det høje krav til startkapital.

En ejer, der stifter et aktieselskab, hæfter udelukkende med den kapital, der er indskudt ved selskabets stiftelse eller investeret på et senere tidspunkt. Ejeren eller ejerne af et aktieselskab har derfor begrænset hæftelse, omend der er mere på spil end i et anpartsselskab. Det skyldes, at kravet til startkapital i et aktieselskab er højere.

Stifter du et aktieselskab, kan du maksimalt miste 400.000 kr., medmindre du har investeret flere midler fra din private formue på et senere tidspunkt. Det er samtidig frivilligt, om man ønsker at indskyde mere kapital ved stiftelsen, da de 400.000 kr. blot er minimumskravet.

Hvilke fordele er der ved begrænset hæftelse?

Der er en lang række fordele ved begrænset hæftelse. Den mest væsentlige fordel er, at du ikke hæfter med din personlige formue, hvorfor eventuelle kreditorer ikke har mulighed for at gøre krav på din privatøkonomi, hvis der opbygges gæld i selskabet.

Hvis du ønsker at starte en virksomhed på et marked, hvor der er en stor risiko – eksempelvis fordi du planlægger at handle med større varepartier, have en lang række samarbejdspartnere og leverandører eller at gå ind i en branche, hvor der er risiko for, at du bliver sagsøgt – er det en god idé at stifte et selskab, hvor du har begrænset hæftelse.

På den måde sætter du ikke din privatøkonomi over styr, hvis der opbygges gæld i virksomheden, som den ikke er i stand til at betale. Du risikerer ikke at skulle gå fra hus og hjem, da du maksimalt kan hæfte med den selskabskapital, der er indskudt i virksomheden.

Hvad er personlig hæftelse?

Personlig hæftelse betyder i modsætning til begrænset hæftelse, at du hæfter med din privatøkonomi, hvis der opbygges gæld i virksomheden. Dine kreditorer kan derfor gøre krav på dine personlige ejendele, hvis du ikke er i stand til at betale din gæld af.

Det kan eksempelvis være dit hus, din bil eller andre ejendele, der har en værdi, som svarer til det skyldige beløb. Vælger du en virksomhedsform med personlig hæftelse, er der risiko for, at du ender med at skulle gå fra hus og hjem, hvis du ikke kan overholde dine gældsforpligtelser.

Virksomhedsformer med personlig hæftelse:

• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• Enkeltmandsvirksomhed (EVS)
• Interessentskab (I/S)

Du bør grundigt overveje, om det er risikoen værd, før du starter denne form for virksomhed. Planlægger du eksempelvis at tage et lån for at starte virksomheden, er det en god idé at vælge et kapitalselskab, hvor du har begrænset hæftelse.

Hvad er solidarisk hæftelse?

Solidarisk hæftelse, der også kaldes for pro rata-hæftelse, er en fælles forpligtelse, som ejerne af eksempelvis et interessentskab har for eventuel gæld i virksomheden. Det betyder, at begge parter har ansvar for at betale af på gælden.

Hvis den ene part ikke er i stand til at betale sin gæld af, kan kreditor i stedet kræve, at den anden part påtager sig ansvaret for at betale hele gælden. Det er derfor væsentligt, at du overvejer grundigt, hvem du vælger som partner, hvis du starter et selskab med solidarisk hæftelse.