interessentskab

Interessentskab

 

Hvad er et interessentskab?

Et interessentskab – også kaldet I/S – er en selskabsform der på mange måder kan sidestilles med en enkeltmandsvirksomhed (EVS), da begge ejere af de forskellige selskaber hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.

I et interessentskab er der som minimum to ejere. Disse kaldes for interessenter og hæfter som sagt personligt og ubegrænset. Selskabets ejere kan bestå af privatpersoner, selskaber eller en kombination heraf. Består alle interessenterne af selskaber, er interessentskabet forpligtet til at indsende årsrapporter hvert år.

Selskabsformen er særligt attraktiv blandt iværksættere. Dette kan skyldes manglen på startkapitalen, der kræves til at stifte et anpartsselskab (ApS). Interessenter er ikke forpligtet til at indskyde en startkapital i et interessentskab, hvilket gør selskabsformen populært for dem, der ikke har midlerne endnu. Har ejerne på sigt interesse i at omdanne selskabet til et ApS, kan de med fordel spare sammen til startkapitalen, mens de driver interessentskabet.

 

Interessentskab hæftelse 

Ejerne i et interessentskab hæfter personligt, solidarisk og direkte med alt hvad de ejer i privaten, hvorfor det er en god idé, at man som ejer skal være ekstra påpasselig med oprettelsen. Alle forpligtelser som virksomheden måtte have, bliver altså automatisk også ejernes forpligtelser. Det gælder også de forskellige ejeres forpligtelser.

At hæfte solidarisk for noget vil sige, at kreditorerne, i tilfælde af, at virksomheden ikke kan betale sin gæld, i værste fald selv må vælge, hvem af de gældende interessenter, de vil inddrive gælden hos.  

Er det ikke aftalt mellem ejerne, hvem af deltagerne i selskabet, der er leder i virksomheden, vil alle blive anset som værende ledere. Angiver kontrakten tillige ikke, hvordan udbyttet eller overskuddet i virksomheden skal fordeles, er det som udgangspunkt hovedreglen, at overskuddet fordeles ligeligt mellem lederne. Evt. efter udligning af forskel i indskud, arbejdsindsats og risiko. 

 

Interessentskabskontrakt

Når det kommer til interessentskabskontrakten, står det frit for, hvilke aftaler og ønsker der skal fremgå af kontrakten. Det er ikke lovpligtigt, at der udarbejdes en interessentskabskontrakt. Det er dog altid en god idé at lave en indbyrdes aftale mellem de involverede parter, for at undgå uforudsete konflikter mellem deltagerne. Specielt når det omhandler et selskab, hvor der er personlig hæftelse.  

NEMSELSKAB tilbyder rådgivning, vejledning og ligetil udarbejdelse af interessentskabskontrakter. Her vil du i samarbejde med vores advokat tilpasse kontraktens indhold, så den passer efter den givne situation og ønsker. 

 

Krav og lovgivning ved interessentskab

Der er ingen speciel lovregulering af interessentskaber. Hovedparten af reglerne udledes derfor af retspraksis. 

Erhvervsvirksomhedsloven har i § 2 en definition af, hvad der i loven forstås ved interessentskaber. Interessentskabet er en selskabsform, hvor alle deltagere hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk over for virksomhedens forpligtelser.  

Såfremt alle deltagere i interessentskabet udgør selskaber, dvs. aktie- eller anpartsselskaber eller lignende, omfattes interessentskabet af erhvervsvirksomhedsloven §§ 10-16. Se samme lovs § 2, stk. 3, sidste pkt. 

Lad NEMSELSKAB stå for oprettelsen af dit I/S. I samarbejde med vores professionelle juridiske rådgivere, får vi registreret dit selskab på ingen tid. Vælger du NEMSELSKAB som din foretrukne advokat til registrering af dit interessentskab, sørger vi for, at du undgår fejl og mangler ved oprettelsen.

 

Fordele og ulemper ved interessentskab

Ligesom ved andre selskabsformer, er der både fordele og ulemper ved at oprette et interessentskab. Fordelene såvel som ulemperne knyttet til de forskellige selskabsformer, kan være med til at bestemme, hvilken type selskab, der er bedst egnet til dig og din situation.

Vi vil forsøge at liste nogle af de mest væsentlige fordele og ulemper ved oprettelse af et I/S op:

Fordele ved interessentskab

  • Intet krav til kapitalindskud
  • Intet krav til stiftelsesomkostninger fx. til Erhvervsstyrelsen
  • Ingen pligt til at offentliggøre årsregnskab (medmindre alle interessenterne består af selskaber)
  • Intet krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring
  • Ikke samme krav til fx. stiftelsesdokumenter med vedtægter og ejerbog 

Ulemper ved interessentskab

  • Personlig hæftelse og dermed høj risiko for, at privatøkonomien bliver indblandet
  • Solidarisk hæftelse
  • Kan til tider virke som “den nemme løsning” pga. den hurtige og nemme registrering
  • Lav sandsynlighed for at få nye ejere
  • Som følge af ovenstående, er der ligeså lav sandsynlighed for at få investorer til at investerer i et selskab med personlig hæftelse

 

Lukning af et interessentskab

Ønsker du at lukke dit interessentskab, er det en god idé at tage kontakt til en advokat, der kan hjælpe dig med at gøre alt i den rigtige rækkefølge. På den måde sikrer du dig adgang til systemerne og undgår uforudsete opkrævninger i form af skatter, afgifter og gebyrer.  

For at lukke selskabet, udfyldes blot en ophørsblanket hos Erhvervsstyrelsen. Derudover skal der tages beslutning om, hvem af interessenterne der fremadrettet skal stå som ejer af eventuelle værdier i virksomheden. Det kan være ejendommen, maskiner og betalingsrettigheder.  

Gælden skal ligeledes fordeles mellem interessenterne så kreditorerne tilbagebetales. Fordelingen af gælden mellem ejerne kan meget vel allerede være angivet i interessentskabskontrakten.  

Interessenterne skal som sidste step i processen afmelde interessentskabet fra CVR-registret. 

 

Interessentskab og SKAT

Der skal betales SKAT af alt det overskud, der forekommer i et interessentskab. Rent beskatningsmæssigt vil den forholdsmæssige andel i selskabets indkomst samt egenkapital beskattes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i privat regi. Interessentskaber beskattes oftest som personlig indkomst, men kan samtidig beskattes gennem ordninger som virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

En god huskeregel er som udgangspunkt:

Indtægter minus fradragsberettigede udgifter = skattepligtigt overskud

Related post