aps

Fordele og ulemper ved ApS

Der er både fordele og ulemper ved et ApS. ApS er en forkortelse for anpartsselskab, og det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige vilkår, der gælder for et ApS, før du beslutter dig for at stifte et. I denne artikel kan du læse mere om, hvilke fordele og ulemper der er ved et ApS.

Når du stifter et anpartsselskab, hæfter du ikke med din personlige formue, hvis der stiftes gæld i virksomheden. Selskabsformen er en selvstændig juridisk enhed, og der skelnes derfor mellem din egen økonomi og selskabets.

Den begrænsede hæftelse er blandt de største fordele ved ApS, men der er også en række ulemper, som kan have indflydelse på, om det er den selskabsform, du bør vælge. I denne artikel kan du læse mere om fordele og ulemper ved ApS, så du bliver klogere på, om selskabsformen er et fornuftigt valg i din situation.

Artiklens formål er at give dig den nødvendige viden omkring ApS, så du er forberedt på de eventuelle faldgruber, der også hører til selskabsformen. Det er dog værd at nævne, at der for langt de fleste er flere fordele end ulemper ved et ApS.

 

Hvilke fordele er der ved et ApS?

ApS er blandt de absolut mest populære virksomhedsformer i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at der er en lang række fordele ved et ApS, som gør, at det i mange tilfælde er en særdeles attraktiv selskabsform.

 

Der er blandt andet følgende fordele ved ApS:

  • Du hæfter begrænset, hvorfor du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis selskabet opbygger gæld eller går konkurs.
  • Du har mulighed for at dække startkapitalen på 40.000 kr. ved at indskyde aktiver i selskabet.
  • Du hæfter ikke solidarisk, når du stifter et ApS.
  • Der kan være flere ejere i et ApS.
  • Startkapitalen er lavere end et A/S.
  • Det er nemt at skaffe investorer grundet muligheden for kapitalejere.

Mange af ovenstående fordele gælder også for A/S – aktieselskabet. Det er dog et krav, at der indskydes 400.000 kr. for at starte et A/S, hvor minimumskravet til et ApS kun er på 40.000 kr.

 

Begrænset hæftelse er blandt de største fordele ved ApS

En af de absolut største fordele ved ApS er, at du som ejer ikke hæfter personligt for gæld, der opbygges i virksomheden. Hvis du stifter en privat virksomhed som eksempelvis enkeltmandsvirksomheden, hæfter du personligt og ubegrænset.

Det betyder, at eventuelle kreditorer kan gøre krav på din private formue, hvis virksomheden ikke er i stand til at leve op til sine gældsforpligtelser. Med et ApS løber du ikke samme risici, da du udelukkende hæfter med de midler, du har indskudt i virksomheden.

Den største fordel ved ApS er således, at der er en langt mindre risiko forbundet med denne selskabsform i forhold til en personligt ejet virksomhed. Samtidig opnår du flere af de samme fordele ved et ApS som ved et A/S, men startkapitalen er langt mindre.

Opret ApS nemt, hurtigt og sikkert
Fra DKK 1.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvilke ulemper er der ved ApS?

Ligesom der er en lang række fordele ved ApS, er der også en række ulemper, som er væsentlige at være opmærksom på, før du vælger denne selskabsform. Du kan se ulemperne ved ApS herunder.

 

Der er blandt andet følgende ulemper ved ApS:

  • Du skal indskyde et startkapital på 40.000 kr. ved stiftelsen.
  • Stiftelsesomkostningerne er større, end når du stifter en personlig virksomhed.
  • Et ApS kan have revisionspligt.
  • Der er mere administrativt arbejde ved at drive et ApS – blandt andet skal der udarbejdes en offentligt tilgængelig årsrapport.
  • Der skal udarbejdes flere dokumenter ved stiftelse.
  • Du skal spare 25 % af overskuddet op.

 

Det kan være vanskeligt at vurdere, om startkapitalen er en fordel eller en ulempe ved et ApS. Det kan virke som en stor sum penge at skulle indskyde, når du starter din første virksomhed op.

Til gengæld er der mulighed for at indskyde aktiver, hvorfor du ikke nødvendigvis behøver at dække startkapitalen med kontanter. Hvis du eksempelvis har udstyr, der kan bruges i virksomheden, til en værdi af 20.000 kr., kan du indskyde dem, hvorefter du kun skal indskyde 20.000 kr. i kontanter.

Samtidig opnår du begrænset hæftelse, når du indskyder startkapitalen. Det betyder, at du udelukkende risikerer at miste de 40.000 kr., hvis der opbygges gæld i selskabet, som ikke er muligt at betale med virksomhedens formue.

 

Vil du vide mere om de enkelte fordele og ulemper ved ApS?

Nu har du fået et indgående kendskab til de forskellige fordele og ulemper ved ApS. Hvis du føler, at du stadig har brug for mere information, før du kan vurdere, om det er den rigtige virksomhedsform for dig, så følger her en række supplerende informationer om ApS som selskabsform.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvilken selskabsform du skal vælge. Vi rådgiver dig gerne i den rigtige retning, så du er sikker på, at du vælger den selskabsform, der matcher din individuelle situation på bedste vis.

 

Hvad er et ApS?

ApS er den officielle forkortelse for anpartsselskab, som hører under betegnelsen kapitalselskab. Når du stifter et kapitalselskab, opnår du begrænset hæftelse – altså, udelukkende de værdier, du har investeret i virksomheden.

Et aktieselskab, som forkortes A/S, er også et kapitalselskab, og denne selskabsform deler mange karakteristika med anpartsselskabet. Den primære forskel er, at der er mere administrativt arbejde med et A/S, samt at der er et højere krav til startkapital.

Når du stifter et kapitalselskab, opnår du begrænset hæftelse, fordi selskabet betragtes som en juridisk person og økonomisk enhed. Det betyder samtidig, at der skal betales selskabsskat i et ApS – i modsætning til en privat virksomhed, hvor du som udgangspunkt skal betale personskat.

 

Særlige karakteristika ved et ApS:

  • Du skal indskyde 40.000 kr. i startkapital, når selskabet stiftes.
  • Du kan både indskyde kontanter og aktiver.
  • Du hæfter ikke med din personlige formue.
  • Du kan ikke tilbyde kapitalandele offentligt, hvorfor det ikke er muligt børsnotere et ApS.

 

Hvilke andre muligheder har jeg?

Selvom du tænker, at ApS er en attraktiv selskabsform, efter du har læst om fordele og ulemper ved ApS, bør du ikke udelukkende basere din beslutning på dette. Det er samtidig væsentligt, at du har sat dig grundigt ind i de øvrige muligheder, du har, når det kommer til at stifte virksomhed.

I Danmark findes der en række andre virksomhedsformer, du kan stifte. Alle har fordele og ulemper, og du bør kende til dem alle, før du beslutter dig for, hvilken type virksomhed du vil stifte. Herunder følger en kort gennemgang af de mest populære virksomheds- og selskabsformer i Danmark.

 

Kapitalselskaber

Et kapitalselskab er et selskab med begrænset hæftelse, der betegnes som værende en selvstændig juridisk enhed. I Danmark findes der primært to selskabsformer, som hører blandt de mest populære.

De mest populære kapitalselskaber:

 

Personlige virksomheder

Når du driver en personlig virksomhed, hæfter du med din personlige formue. Det betyder, at du løber en større risiko, end når du stifter et kapitalselskab. Der er tre virksomhedsformer, som går ind under betegnelsen personlig virksomhed.

 

Personlige virksomheder:

Du bør udelukkende stifte en personlig virksomhed, hvis du er villig til at løbe den risiko, det indebærer. Det er til gengæld langt nemmere at stifte en personlig virksomhed, ligesom der er mindre administrativt arbejde forbundet hermed.

 

Brug for hjælp til at stifte et ApS?

Der er en række forskellige juridiske dokumenter, du skal bruge, når du stifter et ApS. Det er vigtigt, at de er udført korrekt, så de lever op til de juridiske krav. Det kan i dén forbindelse være en god idé at få en selskabsadvokat til at stå for stiftelsen.

Hos NEMSELSKAB hjælper vi hver dag med oprettelse af ApS. Vi rådgiver dig gennem hele forløbet, og du får al den hjælp, du har behov for i forbindelse med stiftelsen. Typisk vil du have dit CVR-nummer indenfor ét døgn.

 

Vi sørger blandt andet for følgende:

  • Stiftelse af ApS og oprettelse af CVR-nummer
  • Udarbejdelse af ejerbog, stiftelsesdokument og vedtægter
  • Registrering hos Erhvervsstyrelsen
  • Registrering af selskabets reelle ejere
  • Godkendelse af kapital
Opret ApS nemt, hurtigt og sikkert
Fra DKK 1.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

Related post
aps

Hvad er et ApS?

Hvad er et ApS? Hvilke fordele og ulemper er der ved et ApS? Hvad er begrænset hæftelse? Læs om alt det du skal vide, in…