Aktieselskab (A/S)

Hvad er et aktieselskab?

Et aktieselskab (A/S) er et selskab, hvor ejernes indskud er fordelt via aktier. Derudover hæfter ejerne udelukkende med det indskud, som de har skudt i selskabet. Det vil sige, at ejerne altså kun hæfter for den kapital, de har skudt i selskabet. Et aktieselskab er derfor en selvstændig juridisk enhed. Man skal være opmærksom på, at startkapitalen til et aktieselskab er minimum 400.000 kr.

Et aktieselskab kan ejes af én eller flere ejere, som dermed ejer aktierne i selskabet. Ledelsen i selskabet består af en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Ejerne i et aktieselskab

Som sagt kan et aktieselskab ejes af en én eller flere ejere. Det betyder, at man altså også kan stifte et aktieselskab sammen med andre. Normalt vil ejerne i et aktieselskab ikke hæfte personligt for selskabets gæld – dvs. gæld der går ud over den allerede indskudte kapital, som ejerne har indskudt i selskabet. Ejerne i et aktieselskab kaldes for aktionærer og det er også muligt at påtage sig et særskilt ansvar som aktionær.

Bestyrelsen i selskabet skal som minimum bestå af tre personer, hvorimod direktionen skal bestå af mindst én person. En aktionær besidder medbestemmelse på baggrund af de aktier, personen ejer. Det er muligt for direktionsmedlemmer at være i bestyrelsen. Dog må der ikke være et flertal af direktionsmedlemmer i bestyrelsen. Derudover må de direktionsmedlemmer, som er med i bestyrelsen, ikke varetage positioner som f.eks. formand eller næstformand.

Bestyrelsen har til opgave at stå for selskabets langsigtede strategi. Omvendt har direktionen til opgave at stå for den daglige ledelse af selskabet. Hvis selskabet har haft over 35 medarbejdere i en periode på 3 år, så har disse 35 medarbejdere ret til at vælge en tredjedel af bestyrelsens medlemmer.

Selskabsloven

Selskabsloven er en lov, der regulerer hvordan aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS) skal administreres.

Aktieselskaber skal, ifølge selskabsloven, blandt andet følge kravet om, at ledelsen skal bestå af både en bestyrelse (eller et tilsynsråd) og en direktion. Selskabsloven er bl.a. til for at kunne give f.eks. medarbejdere en vis indflydelse i aktieselskaber.

Både et aktieselskab og et anpartsselskab kan i nogle tilfælde påkræve en revideret årsrapport, såfremt betingelserne dertil i årsregnskabsloven er opfyldt. Dog gælder det for årsrapporten, hvad enten den er revideret eller ej, at denne skal godkendes på en generalforsamling og efterfølgende indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Stiftelseskrav

I forbindelse med selskabsloven, er det et krav, at stifterne af et aktieselskab skal underskrive et stiftelsesdokument. Dette dokument skal indeholde selskabets vedtægter og skal desuden indeholde oplysninger om:

• Kapitalselskabets stifteres navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer
• Tegningskursen for kapitalandelene
• Fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandele
• Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, jf. 40, stk. 6
• Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. 40, stk. 3-5
• Hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.

Fordele og ulemper ved et A/S

Når man ønsker at stifte et aktieselskab, skal man være opmærksom på, at denne selskabstype er den mest kapitaltunge selskabsform i Danmark. Denne type selskabsform ses ofte hos større virksomheder, såsom Novo Nordisk A/S, Pandora A/S, Danske Bank A/S og Ørsted A/S.

Nedenfor har vi beskrevet hvilke fordele og ulemper, der er ved et aktieselskab.

Fordele:

En af fordelene ved et aktieselskab er, at ejerne ikke hæfter personligt for eventuel gæld i selskabet. Derudover vil kapitalindskydelsen på 400.000 kr. også kunne ses som en fordel, da det kan vise omverdenen, at der er midler i selskabet. Dette kan være attraktivt eller positivt overfor eventuelle samarbejdspartnere. En anden fordel er, at aktionærerne ikke kan tabe mere, end det, de allerede har indskudt i selskabet.

Ulemper:

Der er dog også visse ulemper ved et aktieselskab. En af disse ulemper er, at aktieselskaber som sagt er omfattet af selskabsloven. Derfor er der flere strenge krav i forhold til f.eks. ledelsesstruktur mv. Minimumskravet for kapitalindskydelse på 400.000 kr. kan dog også være en ulempe, da nogle måske fravælger at stifte et aktieselskab pga. af dette krav, selvom deres forretning måske bedst egner sig til et aktieselskab.

Beskatning

Hvis man er ansat ejer i selskabet, vil man blive beskattet som almindelig lønmodtager. Dog kan man blive beskattet som ejer, hvis selskabet udbetaler udbytte til aktionærerne. Driver man derimod erhvervsvirksomhed i selskabsform, vil selskabet beskattes selvstændigt.

Selskabet kan desuden fradrage lønudgifter, eksempelvis løn til ejeren. Derudover kan selskabet fradrage renteudgifter fuldt ud når overskuddet skal beregnes.

Hæftelse ved konkurs

I tilfælde af, at aktieselskabet går konkurs, vil ejerne/aktionærerne ikke hæfte for mere end hvad de allerede har indskudt i selskabet. Hvis der f.eks. bliver indskudt 400.000 kr., vil der ikke yderligere blive hæftet for et større beløb. Dog kan der hæftes for et større beløb, hvis ejerne f.eks. har påtaget sig en særskilt personlig forpligtelse.

I et aktieselskab kan der, som nævnt, være et ubegrænset antal ejere. Derfor er det ikke ofte, at én person vil stå alene med hæftelse af selskabet i forbindelse med et aktieselskab.