man_signing_document

Lukning af selskab

Et selskab kan lukkes på flere måder, og det er individuelt, hvad der bedst kan betale sig

Et selskab kan lukkes på flere forskellige måder, alt efter om selskabet er insolvent eller solvent. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind, hvilke forskellige hvorpå et selskab kan lukkes, og dernæst hvordan man lukker sit selskab under de mest optimale forhold. Hos NEMSELSKAB har vi flere års erfaring med lukning af selskaber og du er dermed sikret et trygt og nemt forløb og en korrekt lukning af dit selskab.

luk selskab
Luk selskab
Fra 3.500 kr.
Ekskl. moms og gebyrer
  • Gratis vurdering af din sag
selskab med flere ejere
23.524
Har allerede stiftet selskab
gennem os
Vi hjælper dig med lukning af dit selskab...

Når man skal lukke sit selskab, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad de forskellige typer af en selskabslukning indebærer. Der er nemlig forskellige krav til de forskellige måder at lukke et selskab på, og det er derfor en god idé at søge professionel rådgivning når man skal lukke sit selskab. Dermed sikrer man, at selskabet bliver lukket korrekt og under de mest optimale forhold.

Med hjælp fra NEMSELSKABs kompetente rådgivere er du sikret en korrekt lukning af dit selskab. Dertil bistår vi dig gennem hele processen, og du kan derfor føle dig tryg under hele dit sagsforløb.

advokat
Vores rådgivning inkluderer...
  • Altid specialiserede rådgivere
  • Landsdækkende rådgivning
  • NEMBLIK – dit sagsoverblik døgnet rundt
  • Advokatforsikring = Din tryghed
  • Højt serviceniveau
  • Faste & fair priser
Mads Lykke Hansen
Ring og få en uforpligtende snak

Det bør du vide om lukning af selskab

Når man vælger at lukke sit selskab, er der flere juridiske ting, som man skal være opmærksom på. Et selskab kan nemlig lukkes på flere forskellige måder og der er dermed forskellige krav til lukning af et selskab, afhængig af hvilken type lukning man benytter sig af.

Nedenfor kan du læse om de forskellige måder hvorpå et selskab kan lukkes.

 

Solvente løsninger

Når et selskab er solvent, betyder det, at et selskab løbende overholder og opfylder sine forpligtelser. Et solvent selskab kan altså betale sine kreditorer og kan lukkes ved enten opløsning ved betalingserklæring eller frivillig likvidation.

 

Opløsning ved betalingserklæring

Vælger man at lukke sit selskab ved betalingserklæring, skal alle kapitalejere i selskabet være enige om, at det er denne opløsning af selskabet man ønsker. Derudover skal kapitalejerne erklærer, at al gæld er betalt.

Man skal være opmærksom på, at kapitalejerne ved opløsning ved betalingserklæring hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for eventuel gæld, der ikke var kendt på tidspunktet for opløsningen af selskabet. Derfor er det vigtigt, at man har overblik over selskabets forpligtelser førend man vælger denne type løsning til lukning af sit selskab.

Opløsning ved betalingserklæring kan være en oplagt og nem løsning, især hvis selskabet ikke har haft nogen aktivitet. Derudover skal der ved opløsning af betalingserklæring indhentes en erklæring på, at SKAT ikke har skatte- eller afgiftskrav til selskabet.

Du kan læse mere om hvad opløsning ved betalingserklæring er her.

 

Frivillig likvidation

Vælger man at lukke sit selskab ved frivillig likvidation, skal alle selskabets faste aktiver, eksempelvis maskiner, kontorinventar og ejendomme sælges og eventuelle kreditorer skal betales. Beslutningen om frivillig likvidation skal foretages på en generalforsamling. Derudover skal ejerne af selskabet udpege en likvidator, typisk en advokat, som forestår likvidationen. Likvidator har til opgave at afhænde selskabets aktiver og passiver.

Fordelen ved denne type lukning af et selskab er, at ejerne i selskabet ikke hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for selskabets gæld. Dog skal man være opmærksom på, at der ved denne løsning skal udarbejdes et likvidationsregnskab, hvilket betyder, at der skal påregnes udgifter til en revisor.

Læs mære om frivillig likvidation her.

 

Insolvente løsninger

Når et selskab ikke kan opfylde dets løbende forpligtelser, betegnes selskabet som insolvent. Et insolvent selskab er altså ikke i stand til at betale sine kreditorer. Et sådant selskab kan lukkes på følgende måder.

 

Konkurs

Når et selskab ikke er i stand til at betale sine kreditorer, vil selskabet oftest lukkes ved konkurs. Det vil sige, at selskabets formue inddrages og dernæst fordeles ligeligt mellem selskabets kreditorer. Når der skal indgives en konkursbegæring mod et selskab, kan det ske ved, at en af selskabets kreditorer, der har penge til gode hos selskabet, indgiver begæringen mod selskabet. Et selskab kan dog også indgive en konkursbegæring mod sig selv.

Indleder retten en konkursbegæring mod selskabet, må selskabet ikke længere råde over sine penge og værdier. En kurator, oftest en advokat, har dernæst til opgave at afvikle selskabet – dette kaldes også at behandle konkursboet. Kuratoren udpeges af skifteretten. Dog kan selskabets kreditorer anmode om at kunne stemme om valg af kurator.

Hvis et selskabs ejer har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, kan personen få forbud mod at deltage i ledelsen af selskabet. Dette kaldes for en konkurskarantæne og varer typisk 3 år.

 

Tvangsopløsning

Bliver et selskab tvangsopløst, betyder det, at det er en tvungen afvikling af selskabet. Beslutningen om at tvangsopløse et selskab sker ved Erhvervsstyrelsen, som dernæst sender sagen videre til skifteretten.

Et selskab bliver tvangsopløst, når det ikke overholder de vigtigste af selskabslovgivningens krav. Det sker hvis et selskab f.eks. ikke har reageret på tabt, udestående gæld.

I mange tilfælde kan man søge om genoptagelse af selskabet, hvis det er under tvangsopløsning. Dog skal man reagere hurtigt hvis man ønsker dette, og helst inden skifteretten påbegynder behandlingen af sagen. Søger man om genoptagelse af selskabet, kan man dermed genoptage selskabets daglige drift, uden at skulle lukke virksomheden ned ved tvang.

Du kan læse mere om tvangsopløsning af et selskab her.

 

Få professionel hjælp til lukning af dit selskab

En lukning af et selskab kan være en uoverskuelig og krævende proces. Med vores hjælp er du sikret en korrekt lukning af dit selskab, så du får færre bekymringer.

Vi hjælper dig med at finde den rette løsning for dig og dit selskab og samtidig bistår vi dig gennem hele processen.

Kontakt os i dag og få en uforpligtende samtale om din situation på tlf. 70 20 41 61

Lukning af selskab

Ved valg af Lukning af selskab sørger vi for:
  • At du får en gratis og uforpligtende vurdering af din sag
  • At du modtager kompetent rådgivning
  • At sagen afsluttes endeligt

Start nu      Ring mig op