Hvad er en direktørkontrakt?
Når der skal ansættes en direktør i et selskab, kan det være en fordel for både den nye direktør og for selskabet at få udarbejdet en direktørkontrakt (på engelsk ”General Manager, Contract of Employment).
En direktørkontrakt er en aftale mellem et selskab og selskabets direktør, der sætter rammerne for ansættelsesforholdet. En direktør skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og er dermed omfattet af de gældende regler omkring direktører efter selskabsloven. Blandt andet kan selskabsloven oplyse om, hvilke rettigheder og arbejdsopgaver samt hvilket ansvar en registreret direktør har i selskabet.
Man skal være opmærksom på, at en direktørkontrakt er lovpligtig, hvis direktøren er ejer i selskabet. Det er det fordi alle aftaler mellem selskabet og ejeren skal laves på et legalt dokument. Omvendt skal der ikke nødvendigvis laves en direktørkontrakt, hvis direktøren ikke ejer selskabet – det er dog oftest en fordel at få udarbejdet en direktørkontrakt uanset hvad.
Ved at lave en direktørkontrakt vil man kunne sikre både den kommende registrerede direktør, men også selve selskabet. Man kan dermed sætte vilkårene for ansættelsesforholdet og via kontrakten sørge for, at disse forhold bliver dokumenteret. Dette mindsker risikoen for eventuelle konflikter eller uoverensstemmelser mellem parterne. Derudover vil der opstå klarhed over f.eks. lønudbetalinger og der vil desuden kunne sikres dokumentation overfor myndigheder mv., hvis man får udarbejdet en direktørkontrakt.
Som udgangspunkt er en direktørkontrakt beregnet til direktører i kapitalselskaber – altså anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og personlige virksomheder (P/S). Dog kan man sagtens få udarbejdet en direktørkontrakt til en ejer i en enkeltmandsvirksomhed. Da denne person er direktør i sin egen virksomhed, kan det variere om man kan kalde det for en ”direktørkontrakt” eller blot en ”ansættelseskontrakt”. Dette afhænger af de konkrete omstændigheder i virksomheden.
Hvad koster det at oprette en direktørkontrakt?
Da der ikke er nogle deciderede krav til indholdet af en direktørkontrakt, kan det også være forskelligt fra den ene kontrakt til den anden, hvad prisen er for oprettelse af en direktørkontrakt. Prisen kan nemlig afhænge meget af, hvilke forhold der ønskes beskrevet i kontrakten.
NEMSELSKAB tilbyder en fast pris på 1.000 DKK ekskl. moms. for komplet udarbejdelse af direktørkontrakt.
Kontakt NEMSELSKAB og få hjælp af vores juridiske rådgivere, som kan guide dig igennem processen. Vi sikrer de bedste vilkår for både den kommende direktør og selskabet.
Processen for udarbejdelse af en direktørkontrakt foregår på følgende måde:
Først skal du afklare forholdene omkring selskabet. Det kunne f.eks. være i forhold til ledelsesstruktur. Dernæst vil du i fællesskab med din rådgiver, drøfte de personlige forhold for direktøren. Disse forhold kunne eksempelvis være løn, ferie, pension mv. Når alle forhold er på plads, vil vi, på baggrund af vores samtale, udarbejde et udkast af kontrakten. Til sidst vil vi rette eventuelle justeringer til, såfremt dette er nødvendigt.
Er det en fordel at oprette en direktørkontrakt?
Det korte svar er ja, det er en fordel at oprette en direktørkontrakt. Det er det fordi forholdet mellem selskabet og selskabets direktør bliver dokumenteret samtidig med, at parterne kan undgå konflikter eller misforståelser, når ansættelsesvilkårene allerede er defineret.
Derudover er en direktørkontrakt især en fordel i et selskab, hvor der er flere ejere, da man dermed kan undgå konflikter mellem parterne, og samtidig sikre trygge og faste rammer for alle.
Er der kun én ejer i selskabet, kan en kontrakt også være en fordel at få udarbejdet. Dette gælder især, hvis ejeren på sigt ønsker at trække løn ud af selskabet. Hvis direktøren i selskabet ikke ejer det pågældende selskab, er det ikke et krav, at der udarbejdet en ansættelseskontrakt mellem direktøren og selskabet. Dog er det altid en fordel at få udarbejdet en kontrakt, så man sikrer alle parter bedst muligt.
Direktørkontrakt indhold
Som nævnt tidligere, er der ikke specifikke krav til, hvad en direktørkontrakt skal indeholde. Dog vil den typisk beskrive direktørens pligter og rettigheder. Dette kunne f.eks. være dato for tiltrædelsen, ansvarsområder, hverv under ansættelse, tavshedspligt under og efter ansættelse samt kunde- og konkurrenceklausuler.
Derudover vil direktørens økonomiske rettigheder typisk også indgå, såsom løn, frynsegoder, ferieordning og pensionsordning. Regler for ophør vil også indgå, f.eks. direktørens fratrædelse, fratrædelsesgodtgørelse, afskedigelse mv. Oftest vil der også stå beskrevet, hvordan uenigheder om fortolkninger af aftalen skal løses, såfremt disse opstår.
Nedenfor kan du en liste over, hvad der typisk indgår i en direktørkontrakt:
- Stillingsbeskrivelse og ansvarsområde
- Arbejdstid og arbejdsplads
- Eventuel angivelse af anden beskæftigelse under ansættelsen
- Aflønning (f.eks. arbejdstelefon, bonus, arbejdsbil, pensionsordning, aktieoptioner)
- Ret til fravær som følge af sygdom og ferie samt ret til løn under fravær
- Kunde- og konkurrenceklausul under og efter ansættelsen
- Tavshedspligt om virksomhedens forhold under og efter ansættelsen
- Loyalitetspligt under og efter ansættelsen
- Opsigelsesvarsler fra både direktørens og selskabets side
- Ophævelse uden varsel ved væsentlig misligholdelse fra både direktørens og selskabets side
- Afgørelse af uenigheder om ansættelsesforhold
Direktørkontrakt krav
Da der ikke er nogen lovpligtige krav til, hvad en direktørkontrakt skal indeholde, vil denne oftest være meget subjektiv og afhænge af, hvilken direktør og hvilken virksomhed der er tale om. Derfor er det en god idé, hvis du som direktør eller arbejdsgiver sætter nogle krav for dig selv og din nye samarbejdspartner. Dermed kan I nemmere undgå stridigheder eller konflikter, der eventuel kan lede til komplicerede og konsekventfyldte scenarier.
På grund af den manglede lovgivning om indholdet til en direktørkontrakt, er det en rigtig god idé at få hjælp til udarbejdelsen af kontrakten af en advokat eller juridisk rådgiver, der har erfaring med at udarbejde direktørkontrakter.
Feriepenge
Som hovedregel er direktører og andre personer, der eventuelt ikke er anmeldt som værende direktører, men som har en afgørende indflydelse på selskabet, ikke omfattet af hverken den gamle eller nye ferielov. Det betyder, at en indefrysningsforpligtelse ikke nødvendigvis skal opgøres. Samtidig vil der ikke kunne indbetales til den nye feriefond.
Hovedaktionærer hører ind under personer, der ikke er anmeldt som direktører, men som har en afgørende indflydelse på selskabet. Personer der eventuelt ejer en mindre ejer- og stemmeandel, ned til 10 %, vil også kunne anses som personer, der har en afgørende indflydelse på selskabet. Dog kun hvis disse personer samtidig er medlem af selskabets direktion og bestyrelse.
Funktionærloven og direktørkontrakt
Som nævnt tidligere, er direktører ikke omfattet af funktionærloven. Denne lov indebærer:
- Minimumsregler for opsigelsesvarsel
- Overenskomstaftaler
- Ferie, barsel og opsigelse ved sygdom eller lignende
Fordi direktører ikke er omfattet af denne lov, vil der i ansættelsesforholdet være mere aftalefrihed. Det betyder, at der er større frihed omkring, hvad man ønsker skal inkluderes i kontrakten. Ansættelsesforholdet er derfor reguleret af kontrakten og ikke loven. Oftest betyder dette, at en direktørkontrakt er mere omfattende og oftest også længere end en almindelig ansættelseskontrakt, da direktørkontrakten bør indeholde de punkter, som normalt ville være givet af Funktionærloven.
Et selskab og selskabets direktør kan dog indbyrdes aftale, at Funktionærloven finder anvendelse.
Fratrædelsesgodtgørelse
Når en direktør fratræder en stilling, vil han/hun oftest få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på et givent beløb. En sådan godtgørelse kaldes også for ”golden parachute” eller et ”gyldent håndtryk”.
Fratrædelsesopgørelsen vil oftest blive set som en ”forlængelse” af opsigelsesvarslet, som allerede er aftalt og står beskrevet i direktørkontrakten. Formålet med fratrædelsesgodtgørelsen er at gøre overgangen til en anden beskæftigelse lettere, for den direktør, der fratræder sin stilling.
Det er vigtigt, at selskabet tager forskellige specifikke faktorer i betragtning, når vilkårene for en fratrædelsesgodtgørelse skal udformes, da der ikke gælder nogle regler herfor. I dag er det næsten blevet en norm, at direktøren skal være en såkaldt ”good leaver” for at kunne opnå fratrædelsesgodtgørelse. Det er uskrevne regler, der definerer, hvorvidt en direktør kan anses for at være en ”good leaver”. Det betyder samtidig, at såfremt en direktør bliver anset for en ”bad leaver”, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelsen.
Da der ikke er nogle gældende regler for, hvornår man er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, er det vigtigt, at man præciserer, hvornår og under hvilke omstændigheder direktøren er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse.
Nedenfor kan du se eksempler på situationer, hvor en direktør typisk bliver anset som en ”bad leaver”:
- Direktørens egen opsigelse – medmindre dette skyldes, at selskabet har misligholdt ansættelsesforholdet
- Direktørs dødsfald
- Selskabets opsigelse af direktøren, og hvis denne har givet rimelig anledning til opsigelsen
- Selskabets bortvisning af direktøren, og hvis denne væsentligt har misligholdt ansættelsesforholdet
I stort set alle andre tilfælde end dem, der er beskrevet ovenfor, vil direktørens typisk være en ”good leaver”, i forbindelse med dennes fratrædelse af sin stilling. Dermed bevarer direktøren retten til fratrædelsesgodtgørelse.
Oftest er direktørkontrakten aftalt med et opsigelsesvarsel for både selskabet og direktøren. Som udgangspunkt er der ikke nogen problemer i, at én af parterne ønsker at opsige med længere varsel, end hvad der står beskrevet i direktørkontrakten. Dog skal man være opmærksom på, at dette kan påvirke direktørens ret til fratrædelsesgodtgørelse. Dette er et fortolkningsspørgsmål af den konkrete direktørkontrakt.
Direktørkontrakt barsel
Som udgangspunkt har en direktør ikke automatisk ret til at modtage barselsdagpenge, jf. den omfattede personkreds af barselsloven eller løn under barsel. Dog har personen ret til at afholde barsel som alle andre forældre. Denne ret til barselsdagpenge skal aftales specifikt med en arbejdsgiver. Ikke desto mindre er det normalt, at arbejdsgivere tilbyder løn under barsel i et eller andet omfang.
Funktionærloven sikrer funktionærerne retten til løn under barsel, og i princippet har direktører ikke denne ret, da de ikke er omfattet af Funktionærloven. Dog kan løn under barsel sagtens aftales mellem direktør og selskab, da der som sagt ikke er de store regler for, hvad kontrakten skal og ikke skal indeholde. Derfor er det muligt at udforme kontrakten indbyrdes mellem selskab og direktør.
Direktørkontrakt sygdom
Et selskab kan vælge at opsige en direktør, hvis personen har en sygdomsperiode på mere end 3 måneder eller hvis personen har været uafbrudt fratræden og dermed har været forhindret i at udføre selskabets arbejdsopgaver. Disse arbejdsopgaver fremgår af ansættelsesforholdene. Hvis selskabet opsiger direktøren, skal det være med et varsel på 6 måneder til den første i en måned. Dog gælder dette kun, hvis det er aftalt i kontrakten. Eksempelvis kan det være aftalt, at selskabet kan opsige direktøren, hvis personen har en sygdomsperiode på mindre end 3 måneder.
I forbindelse med sygdom over en længere periode, er det vigtigt, at forholdene omkring dette står beskrevet tydeligt i direktørkontrakten. Det er det fordi sygdom eksempelvis kan opstå hurtigt og uventet, og derfor bør man definere både direktørens og selskabets overordnede ønsker og behov forud for sygdommens indtruffen, så alle parter er sikret bedst muligt. En anden grund til, at dette bør defineres tydeligt i kontrakten er, at alle direktørkontrakter ikke er ens, og der kan derfor være forhold, der gør sig gældende i en situation, men som ikke gør sig gældende i en anden, anderledes situation.
Netop af denne grund, er det klogt at tage kontakt til en advokat eller juridisk rådgiver, som kan vejlede til, hvad den bedste løsning ville være i den pågældende situation.
Pension
Da overenskomster ikke gælder for en direktør, skal pensionsforhold aftales indbyrdes mellem selskabet og direktøren. For at imødekommende direktørens behov så vidt som muligt, bør man forhandle hvilken type pensionsordning, der skal gælde.
Direktørkontrakt gyldighed
I modsætning til en almindelig lønmodtagers ansættelseskontrakt, er der ikke nogen formkrav til en direktørkontrakt. Dermed er det ikke et lovkrav at få udarbejdet kontrakten hos f.eks. en advokat. Dog er det en rigtig god idé at få hjælp fra en advokat, så både selskabet og den kommende direktør kan sikre sig, at der er taget hånd om alle relevante forhold.
Det er essentielt, at alle forhold tages i betragtning, så ingen af parterne føler sig snydt. En udarbejdelse af en direktørkontrakt uden juridisk vejledning eller erfaring, kan resultere i, at vigtige faktorer bliver overset, som eventuelt kunne være afgørende på længere sigt.
Direktørkontrakt opsigelse
Reglerne for en direktørs opsigelse står beskrevet i direktørkontrakten. Typisk vil opsigelsesvarslet være 6 måneder, men dette kan dog variere fra den ene kontrakt til den anden.
Hvis selskabet opsiger direktøren, og det altså ikke er direktøren selv, der fratræder sin stilling, skal selskabet meddele direktøren, at det ikke ønsker at gøre brug af direktørens arbejdskraft. Dette kaldes også fritstilling. Under resten af opsigelsesperioden, skal selskabet dog stadig betale den opsagte direktør fuld løn. En opsigelse skal desuden altid være skriftlig. Det skal den, da man skal kunne dokumentere, hvornår opsigelsesprocessen blev påbegyndt.
En saglig begrundelse for opsigelsen af direktørens stilling kan tage udgangspunkt i to forhold:
- Subjektive forhold:
Her er det direktørens adfærd eller ringe præstationer, der er årsag til opsigelsen. Det kan f.eks. være adfærds- eller samarbejdsproblemer eller mangel på præstationer. Dog vil begrundelse sammenstilles med øvrige forhold og omstændigheder, så der kan laves en helhedsbetragtning. En direktør kan gøre krav på en godtgørelse, hvis selskabet ikke formår at fremlægge en saglig begrundelse for opsigelsen. Godtgørelsen afhænger af direktørens anciennitet, alder og øvrige omstændigheder.
- Objektive forhold:
Objektive forhold er forhold, som direktøren ikke selv er herre over. Det kan eksempelvis være ændringer i organisationens struktur eller hvis selskabet er nødt til at lave store besparelser. Oftest vil opsigelsen være saglig, dog med hensyntagen til selskabets daglige drift.
Lad NEMSELSKAB hjælpe dig
Det kan være en omfattende og uoverskuelig proces at skulle udarbejde en direktørkontrakt, især hvis man ikke har nogen juridisk baggrund.
Vi hos NEMSELSKAB har mange års erfaring med udarbejdelse af direktørkontrakter, og vi ved derfor hvilke forhold, man bør inkludere i kontrakten.
Du er sikret et nemt, trygt og overskueligt forløb og en korrekt udarbejdelse af din direktørkontrakt. Kontakt os i dag på tlf. 70 20 41 61 og få en uforpligtende samtale om din situation.